CEEH
Videnskabelig Rapport Nr. 10
CEEH's beregninger af helbredsomkostninger fra
luftforurening i klimakommissionens scenarier
Se Rapporten -->
Indledning
Klimakommissionen præsenterede deres rapport ”Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler” i september 2010 (Klimakommissionen 2010), hvor de viser, hvorledes det danske energisystem kan gøres uafhængigt af fossile brændsler inden 2050. Bag ved hovedrapporten ligger en lang række detaljerede scenarieberegninger, der også er anvendt som udgangspunkt for den forrige regerings energistrategi, som blev præsenteret den 24. februar 2011.Som led i Klimakommissionens arbejde blev der også lavet detaljerede økonomiske analyser, både teknisk-økonomiske beregninger og vurderinger af makroøkonomiske effekter. Alle omkostninger og gevinster for samfundet blev dog ikke opgjort. Eksternaliteter såsom helbredseffekter, skade på natur, nedbrydning af bygninger mv. er ikke inddraget i Klimakommissionens økonomiske vurderinger.
Motivationen for denne rapport er at udnytte den viden om omkostninger ved helbredseffekter fra luftforurening, der er opnået i det danske tværfaglige forskningscenter Center for Energi, Miljø og Helbred (CEEH), til at vurdere hvor meget det danske samfund kan spare i helbredsomkostninger ved at omstille til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler.
CEEH er et strategisk forskningscenter i Energi, Miljø og Helbred påbegyndt januar 2007. Centret er et samarbejde mellem de videnskabelige discipliner: atmosfærefysik og -kemi, sundhedsvidenskab og energisystemanalyse. Modelværktøjer fra disse discipliner danner grundlag for en optimering af Danmarks fremtidige energiforsyning, hvor der fokuseres på helbredsomkostninger fra luftforurening fra energiforbrug. En generel beskrivelse af ideen bag CEEH findes i CEEH Scientific report no. 1.
Kendskab til luftforureningens omfang og dens skadelige virkninger på mennesker bruges i en kombination af atmosfæriske transportmodeller og systemanalysemodeller, sammen med registre over befolkningens bosteder, aldersfordeling og sundhedstilstand. Dermed kan de samfundsøkonomiske omkostninger fra sygdom eller tidlig død som følge af luftforurening fra det danske energisystem beregnes. I CEEH beregnes heldbredsomkostningerne under forskellige fremtidige scenarier frem til år 2050. Modelberegningerne er en iterativ proces, idet de beregnede energi-scenarier danner basis for emissions-scenarier, som igen er basis for bestemmelse af heldbredsomkostninger, der så igen skal bruges til energisystem scenarierne og så fremdeles.
I det følgende gives først et kort overblik over de beregnede helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens scenarier, hvorefter beregningsmetoden beskrives, efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af de beregnede omkostninger. Afslutningsvist præsenteres nogle forbehold i forbindelse med de aktuelle beregninger, og der konkluderes på de fundne resultater. Beregningsmetoden der forbinder helbredsomkostningerne og emissionerne med energisystemer er beskrevet i CEEH Scientific report no. 3 og tidligere anvendt i IDAs Klimaplan 2050, dog med foreløbige omkostningsniveauer - og emissionsfaktorer (Mathiesen et.el, 2009).
Helbredsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens scenarier – Sammenfatning
Klimakommissionen udarbejdede to fremtidsforløb, der beskriver to forskellige veje til et dansk energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050. De to forløb er dels baseret på forskellige antagelser om udviklingen i brændselspriser og CO2-pris, dels på, at der i det ene scenarie ikke tillades, anvendelse af mere biomasse, end der kan produceres i Danmark (ca. 200 PJ/år) (forløb A), mens der ikke er et loft på forbruget af biomasse i det andet forløb (dvs. import af store mængder biomasse tillades) (forløb U). I fremtidsforløb U anvendes der i 2050 ca. dobbelt så meget biomasse som den vurderede danske ressource. Begge scenarier sammenlignes med et tilhørende referenceforløb, hvor fossile brændsler ikke udfases (dvs. der er to forskellige referenceforløb og to forskellige scenarier, også kaldet fremtidsforløb). Klimakommissionens vurdering af omkostningerne ved at gøre sig uafhængig af fossile brændsler er, således, beregnet som forskellen mellem en referenceudvikling og selve scenarierne/fremtidsforløbene.I denne rapport har vi beregnet helbredsomkostninger i Europa knyttet til danske udledninger for alle de fire forløb (to referencer og to fremtidsforløb). Omkostningerne fra danske udledninger i Danmark udgør ca. 15% af de samlede beregnede helbredsomkostninger. De overordnede resultater af analyserne kan ses af nedenstående figur 1. Helbredsgevinsterne for samfundet kan aflæses som forskellen i den beregnede helbredsomkostning for referencen fratrukket omkostningen i scenariet i det samme år.

Figur1: Helbredsomkostninger fra
luftforurening beregnet for Klimakommissionens
referenceforløb A og U og fremtidsforløb A og U
fordelt på tre hovedsektorer, der tilsammen dækker
hele energisystemet undtaget udenrigs luft- og skibsfart. I
Fremtidsforløb U tillades nettoimport af biomasse.
I figur 2 sammenlignes klimakommissionens beregnede ekstraomkostninger med de reducerede helbredsomkostninger, som blev præsenteret i figur 1. Helbredsbesparelserne i figur 2 er udregnet som forskellen i helbredsomkostning mellem referencen og fremtidsforløbet for det pågældende år, jævnfør figur 1.
Figur 2:
Sammenligning af Klimakommissionen beregnede ekstraomkostning
ved omstilling til fossilfrit energisystem med de af CEEH
beregnede sparede heldbredsomkostninger. Til venstre vises
resultaterne for Klimakommissionens fremtidsforløb A
(uden biomasse import) og til højre for
fremtidsforløb U (med biomasseimport).
De årlige besparelser i helbredsomkostninger ligger i begge fremtidsforløb på omkring 2-3 mia. kr. Dvs. hvis de eksterne omkostninger til helbredseffekter fra luftforurening indregnes, så vil ekstraomkostningen for at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler falde med omkring 2 mia.kr. om året, hvilket er en markant reduktion (på mellem 50-100 %) i årene frem til 2030. Efter 2030 stiger omkostninger i Klimakommissionens fremtidsforløb pga en omlægning af transportsektoren, der er den dyreste sektor at omlægge, dermed fylder de sparede helbredsomkostninger relativt mindre. I år 2050 er der en markant forskel på de sparede helbredsomkostninger mellem de to fremtidsforløb. Hvilket som nævnt skyldes at fremtidsforløb U hovedsageligt baserer sig på biomasse til transportbrændsler samt til el- og varmeproduktion, mens fremtidsforløb A hovedsageligt baserer sig på elproduktion fra vind samt en elektrificeret transportsektor.
Colophon
Serie titel:
Centre for Energy, Environment and
Health Report Series
Titel:
CEEH rapport nr. 10:
CEEH’s beregning af
sundhedsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens
fremtidsforløb
Forfattere:
K.
Karlsson, T. H. Ystanes Føyn, J. S. Gregg og P.S.
Kaspersen : Risø DTU
J.
Brandt og L. M. Frohn : Institut for Miljøvidenskab,
Aarhus Universitet
B. V.
Mathiesen : Aalborg universitet
Andre bidragsydere:
Eigil
Kaas1, Torben Sigsgaard5,
Alexander Baklanov2, Roman
Nuterman2, Jakob
Bønløkke5,
Henrik Brønnum-Hansen3, Jan
Sørensen4,
Marie-Louise Siggaard-Andersen1, Per Ponsaing6
1Niels Bohr
Institutet – Københavns Universitet
2Danmarks
Meteorologiske Institut
3Statens
Institut for Folkesundhed – Syd Dansk Universitet
4Center
for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering -
Syd Dansk Universitet
5Institut for
Folkesundhed – Aarhus Universitet
6DONG Energy
Ansvarlig institution:
Risø
Nationallaboratoriet for bæredygtig energi, Danmarks
Tekniske Universitet
Frederiksborgvej 399,
4000 Roskilde
Sprog: Dansk
Nøgleord: CEEH,
Luftforurening, energisystemer, fremtidsforløb,
scenarier, Klimakommissionen.
Url: www.ceeh.dk/
CEEH_Reports/Rapport_10
ISSN: ISSN 1904-7495
Version: Final
Website: www.ceeh.dk
Copyright: Brug af
indholdet i denne rapport bør citeres som:
K.
Karlsson et al., 2011: CEEH’s beregning af
sundhedsomkostninger fra luftforurening i Klimakommissionens
fremtidsforløb, CEEH
Scientific Report No 10, Centre for Energy, Environment and
Health Report series, november 2011, pp. 24. http://www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Rapport_10/CEEH_Rapport_10.pdf
