CEEH logo ceeh rapporter

Nyhed fra CEEH, marts 2011


Luftforurening koster samfundet milliarder

En dansk forskergruppe har udviklet et integreret modelsystem til at kunne opgøre luftforureningens helbredsmæssige omkostninger. I en ny rapport opgør de hvor meget de forskellige samfundssektorer på landjorden samt den internationale skibsfart hver især bidrager til samfundets omkostninger.
 
Luftforureningen har væsentlige skadelige virkninger på vores helbred og velbefindende. Det har store samfundsøkonomiske omkostninger som en dansk forskergruppe nu har sat tal på.
 

De samlede omkostninger

Der er i sandhed tale om store tal. Hvis man kun ser på den luftforurening der stammer fra de landbaserede danske kilder, når forskerne frem til at de samlede helbredsrelaterede omkostninger – kaldet eksterne eller indirekte omkostninger - i hele Europa i år 2000 udgjorde 37 milliarder kr.
 
De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger inden for Danmark pga. den totale luftforurening fra alle kilder både inden for og uden for Danmark udgjorde 34 milliarder kr. årligt i år 2000 faldende til 19 milliarder i år 2020 baseret på de tiltag som udgør EU’s strategi på området.
 
De totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i hele Europa pga. den totale luftforurening udgjorde 6.000 milliarder kr. årligt i år 2000, faldende til 4.000 milliarder kr. i 2020.
 
For den internationale skibstrafik fra hele den nordlige halvkugle har forskerne opgjort skibstrafikkens andel af skader på helbredet i Europa til at koste 435 milliarder kr. årligt i år 2000 stigende til 480 milliarder i 2020 pga. den generelt stigende skibstrafik. De tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 6 milliarder i år 2000 og 3,6 milliarder i år 2020. Tallet for Danmark falder pga. indførelsen af restriktion på svovlindholdet i den tunge olie som skibene sejler på i Østersøen og Nordsøen. Helbredsomkostningerne fra skibstrafikken stammer hovedsageligt fra partikeldannelse som følge af udledninger af svovldioxid og kvælstofoxider samt udledning af primære partikler.
 

Fordeling på sektorerne

Forskerne har som nævnt set på hvor meget de enkelte sektorer i Danmark bidrager til samfundets omkostninger i år 2000. Resultaterne kan ses i tabellen herunder, som viser hvor meget de enkelte sektorer bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening (bidrag til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i henholdsvis Europa og Danmark fra danske landbaserede emissioner i år 2000).
 
Sektor Europa Danmark
Store centrale kraftværker 10,3 % 5,7 %
Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,3 % 16,3 %
Decentrale kraftværker i forbindelse med industriproduktion 5,3 % 4,3 %
Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal 1,9 % 3,1 %
Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer 1,7 % 2,3 %
Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,6 % 2,5 %
Vejtrafik 17,6 % 19,3 %
Andre mobile kilder (traktorer, plæneklippere, mv.) 7,9 % 7,2 %
Affaldshåndtering og forbrænding 0,6 % 0,1 %
Landbrug 42,8 % 39,4 %
Alle sektorer 100,0 % 100,0 %


Resultaterne viser at de største bidrag til de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark stammer fra landbruget, vejtrafikken, store centrale kraftværker, boligopvarmning, andre mobile kilder (fx ikke-indregistrerede køretøjer) og decentrale kraftværker. For landbrugets vedkommende er helbredseffekterne relateret til udslippet af ammoniak, som omdannes til ammoniumnitrat og ammoniumsulfat og derved bidrager til dannelse af partikler i atmosfæren. Boligopvarmning er domineret af udslip af partikler fra brændeovne.

Forskerne gør opmærksom på at der er sket et fald i udslippet fra nogle sektorer siden år 2000 og at der derved også kan være sket en forskydning mellem sektorerne siden 2000. Fx er ammoniakudslippet fra landbruget gået ned med ca. 17 % fra år 2000 til 2009. Udslippet fra de store kraftværker er faldet væsentligt siden år 2000 (svovldioxid med 60 %, kvælstofoxider med ca. 50 %, primære partikler med ca. 27 %). Udslippet fra vejtrafikken er ligeledes faldet siden år 2000 (svovldioxid med 78 %, kvælstofoxider med 41 % og primære partikler med 37 %).

Seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet forklarer:

”Vores overordnede beregninger for den totale luftforurening matcher med dem der tidligere er beregnet for det samlede EU. I vores integrerede modelsystem, beskriver vi hele kæden fra udslip fra de forskellige kilder over atmosfærisk spredning og kemisk omdannelse, eksponering af befolkningen, helbredseffekter og samfundsøkonomisk værdisætning af disse effekter. Systemet er udviklet i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere inden for atmosfærisk modellering, sundhedseffekter og miljøøkonomi.

De væsentligste usikkerheder er forbundet med hvor godt vi kender udslippene af kemiske stoffer fra de forskellige sektorer (op til +/- 30%, afhængigt af sektor), samt hvor godt vi kender helbredseffekterne af luftforureningen. Med den viden vi har nu er vi ikke i stand til at skelne mellem helbredseffekterne fra de forskellige typer af partikler i atmosfæren, og vi forudsætter at alle typer partikler har samme skadevirkninger. Vores målsætning har været kun at medtage de effekter som er grundigt dokumenteret i den internationale litteratur og godtaget af World Health Organisation (WHO). I vores studie har vi desuden lavet følsomhedsstudier for at vurdere betydningen af forskellige skadevirkninger fra primære og sekundære partikler i atmosfæren, og resultaterne viste at dette ikke ændrer på de overordnede resultater. Resultater fra modelsystemet kan derfor bruges som beslutningsstøttegrundlag for politikerne når indsatsen på luftforureningsområdet skal prioriteres


Resultaterne viser at luftforureningen stadig udgør en væsentlig udfordring i Danmark. Heldigvis er emissionerne fra de landbaserede kilder generelt faldende og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark forventes at falde med ca. 45 % mellem år 2000 og 2020. En generel nedbringelse af luftforureningen vil give en samfundsøkonomisk gevinst, samtidigt med at livskvaliteten generelt øges..


Om rapporten


Rapporten er lavet inden for forskningscentret Centre for Energy, Environment, and Health (CEEH), med finansiel støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Forfatterne til rapporten kommer fra DMU og Institut for Folkesundhed, begge Aarhus Universitet, og Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Kontakt: Seniorforsker Jørgen Brandt, tlf. 4630 1157, jbr@dmu.dk

Assessment of Health-Cost Externalities of Air Pollution at the National Level using the EVA Model System. Brandt, J. et al. CEEH Scientific Report No 3, Centre for Energy, Environment and Health Report series, pp. 98. (www.ceeh.dk/CEEH_Reports/Report_3/CEEH_Scientific_Report3.pdf )



Dato: 28-Mar-2011